- Om varmepumper Om varmepumper
- Jordvarme Jordvarme
- Luft til vand Luft til vand
- Varmepumper & produkter Varmepumper & produkter
- Større bygninger Større bygninger
- Kontakt Kontakt
- Find din installatør
- Thermia Online
Nedenfor er en simpel 8-trins guide,
der forhåbentlig hjælper dig på den rigtige vej
En varmepumpe er et godt og energibesparende valg til langt de fleste boliger. En række faktorer afgør, hvad der er den helt rigtige løsning til lige netop din bolig. Her har vi samlet en tjekliste med 8 punkter, som du bør gennemgå, inden du investerer i en varmepumpe. En dygtig installatør kan desuden hjælpe dig med at sikre, at du får mest muligt ud af din investering. Find en lokal Thermia-forhandler her.
De fleste skifter varmeanlæg, fordi deres nuværende anlæg er for dyrt i drift. Kender du dine udgifter til varme? Dan dig et overblik over dit forbrug og udgifterne. Gå gerne flere år tilbage, så en meget mild eller meget hård vinter ikke giver et misvisende billede.
Når du kender dit varmeforbrug og udgifterne, kan en forhandler bedre vejlede dig. Det gælder både i forhold til at finde den rigtige løsning og til at beregne, hvilken besparelse du kan forvente ved at skifte til f.eks. en varmepumpe.
Der er naturligvis også andre årsager til at skifte varmeanlæg. Måske er dit nuværende system ikke effektivt nok til de koldeste vinterdage. Måske kræver det for meget vedligeholdelse. Eller måske vil du foretrække en mere miljøvenlig løsning, der anvender vedvarende energi.
En varmepumpe er ikke bare en varmepumpe. Der findes en række forskellige modeller, som producerer varme af energi hentet fra jorden eller luften.
Jordvarmepumper kan enten køre på et vandret eller lodret anlæg. Et vandret jordvarmeanlæg (også kalder horisontal jordvarme) kræver et større grundareal, hvor en lang slange graves ca. en meter ned i jorden. Dette udgør en mere stabil energikilde og giver dermed en øget besparelse.
Et lodret jordvarmeanlæg (også kaldet vertikal jordvarme) optager mindre plads, fordi slangerne/rørene i stedet placeres i dybe borehuller ned i jorden.
Luft til vand-varmepumper kræver ikke noget grave- eller borearbejde. Anlægget fylder derfor meget lidt og egner sig godt til boliger på små grunde. Derudover kan luft-til-vand-varmepumpen med fordel bruges som supplement til et eksisterende system, hvis du f.eks. kun opgraderer delvist.
Hvad der er den rigtige energikilde til din bolig, afhænger dog af andet og mere end størrelsen på din grund. Din forhandler kan give dig konkret vejledning.
Når du skifter varmesystem, er det også nødvendigt at se på, hvordan varmen bliver fordelt i din bolig. Det inkluderer bl.a. radiatorer og gulvvarme samt de rør, som det varme vand løber i.
Har rør, radiatorer eller gulvvarme ikke de rette dimensioner, eller er de meget gamle, er det ikke sikkert, at du vil opnå den optimale effekt og maksimale besparelse ved at skifte til en varmepumpe.
En varmepumpe kan opvarme et helt hus, hvis dimensionerne er korrekte. Uanset fremløbstemperaturen. Jo lavere fremløbstemperatur der er behov for, desto mindre energi vil systemet bruge.
Kontakt en Thermia-installatør, der kan tjekke, om dine installationer er klar til en varmepumpe.
Trods sit navn kan en varmepumpe også sørge for køling – f.eks. i de varme sommermåneder. Det gør den ved at sende en kølig væske rundt i kredsløbet. Sådan absorberes varmen, og systemet bruger kun minimalt energi på det. Dette kaldes passiv køling, og det kan du opnå med alle jordvarmepumper.
Aktiv køling er en anden og mere effektiv metode til køling. Her genererer varmepumpen aktivt kølig luft ved hjælp af et separat kølesystem.
Effektivitetskoefficienten (COP) udtrykker varmepumpens kapacitet til at producere varme, sammenlignet den energi som kræves for at drive den. Eksempelvis, COP 4 betyder at 1kW elektricitet producerer 4kW varme energi.
Hvis du vil sammenligne forskellige varmepumper, kan du med fordel se på den såkaldte SCOP-værdi.
SCOP står for Seasonal Coefficient Of Performance – og værdien illustrerer varmepumpens gennemsnitlige effektivitet gennem årstiderne, nat og dag. En god luft til vand-varmepumpe kan eksempelvis udvinde energi ned til -25°C.
Effektiviteten er varmepumpens kapacitet til at producere varme sammenlignet med den energi, som kræves for at drive den.
En effektiv varmepumpe reducerer varmeregningen med 50-75 % sammenlignet med et gammelt varmeanlæg. Hvor stor en besparelse du kan opnå ved at få installeret en varmepumpe, afhænger af flere forskellige faktorer:
Find din nærmeste Thermia-installatør og få en gennemgang af din bolig og dit nuværende anlæg og installationer, som vil klarlægge din forventede besparelse.
Prisen på en varmepumpe kommer naturligvis an på mærke, model og kvalitet. Her kan der være stor variation, og ud over forskelle i købsprisen skal du også være opmærksom på de løbende driftsomkostninger.
Får du et tilbud på en komplet installation, skal du ud over selve varmepumpen også indregne arbejdslønnen samt udgifterne til afmontering og bortskaffelse af dit nuværende varmeanlæg. Derudover kan der være tilpasninger af de eksisterende installationer.
Husk, at du har mulighed for at få tilskud til køb og/eller installation af en varmepumpe. Det kan du læse mere om her.
I Danmark er det et lovkrav, at varmepumpeanlæg og anlæg med kølemiddelsfyldning over 1 kg får et årligt serviceeftersyn af en autoriseret person.
Det er med til at sikre en stabil og effektiv drift af din varmepumpe, som under normale omstændigheder kører vedligeholdelsesfrit hele året. Du skal derfor ikke regne med store udgifter til vedligeholdelse.
Derudover er der også garanti på varmepumper. Garantiperioden og dækning kan variere. Her skal du især være opmærksom på, at hele produktet er dækket, og ikke kun kompressoren.